Fiktion

Jeg har skrevet noveller og digte i årevis, men ret sporadisk. Har naivt troet, at bare jeg tog væk, så fik jeg nok skrevet. Så jeg tilbragte måneder i min onkels hus i Connecticut og i min venindes lejlighed i Valencia, men den voldsomme, flydende skriveproces kom aldrig. Nu kommer den i glimt, og så elsker jeg den.

Nogle af mine digte er udkommet i Øverste Kirurgiske #51 (marts 2010), fire af mine digte udkom i magasinet Victor B. Andersens Maskinfabrik i sommeren 2009, og en af mine noveller, 'Jerusalemsyndromet', udkom i 2004 på Hörbuch.